Forside|Arrangementer|2012|jan. - mar.|Netværksmøde 2: Åben din forretningsmodel og håndtér udfordringer om beskyttelse af rettigheder

Netværksmøde 2: Åben din forretningsmodel og håndtér udfordringer om beskyttelse af rettigheder 

Dato: 03-02-2012   
Tid: 13:00  - 16:00 
Sted:
Teknologisk Institut
Gregersensvej 3, 2630 Taastrup
Lokale: 36TA, indgang 3 
Arrangør: Service Platform 
Frist for tilmelding: 30-01-2012 12:00 
Pris:
Deltagelse er gratis.
Service Platform afholder tre netværksmøder under temaet 'Åben din forretningsmodel og håndtér udfordringer om beskyttelse af IPR'.

Emne for netværksmøde 2: Åbne forretningsmodeller - hvordan skaber man værdi i dem vha. aktuelle former for beskyttelse af rettigheder? Og hvad er fordele og ulemper ved aktuelle former for beskyttelse af rettigheder?

Det er de to spørgsmål, som bl.a. direktør Birgitte Andersen, Big Innovation Centre i London og repræsentanter for Patent- og Varemærkestyrelsen, Kulturministeriet og Teknologisk Institut vil medvirke til at svare på på det andet af tre netværksmøder under temaet 'Åben din forretningsmodel og håndtér udfordringer om beskyttelse af IPR'.

Med lige dele præsentationer af internationale og danske cases og gruppearbejde vil vi se på, hvad aktuelle former for beskyttelse af rettigheder – ophavsrettigheder i særdeleshed – giver af muligheder og udfordringer forbundet med at skabe værdi vha. åbne forretningsmodeller. Med afsæt i dette vil vi afslutningsvist på netværksmødet skrabe i overfladen af evt. behov for ændringer i eksisterende former for beskyttelse af rettigheder - og måske identificere mulige nye elementer i beskyttelse af rettigheder som kan fremme anvendelse af åbne forretningsmodeller i servicevirksomheder. 
 

Målgruppe

SMV servicevirksomheder der er optaget af at samarbejde med eksterne parter om innovation af nye services.

SMV servicevirksomheder der er optaget af sammen med eksterne parter at lave forretning på nye services.

Hvorfor deltage?

SMV virksomheder får information om fordele og ulemper ved åbne forretningsmodeller.

SMV virksomheder får inspiration – bl.a. fra andre virksomheder - til at håndtere konkrete udfordringer forbundet med åbne forretningsmodeller og beskyttelse af rettigheder.

SMV virksomheder opnår indsigt i SMV servicevirksomheders konkrete erfaringer med at kombinere åbne forretningsmodeller, åben service innovation og udfordringer om beskyttelse af rettigheder.

Baggrund

Der udvikles gradvist mere og mere viden og teknologi uden for den enkelte SMV servicevirksomheds rammer, som er brugbart i virksomhedens innovationsprocesser.

Der bliver gradvist flere og flere parter uden for den enkelte SMV servicevirksomheds rammer, som kan samarbejdes med om virksomhedens innovationsprocesser, eller som kan lave forretning på resultatet af virksomhedens innovationsprocesser (enten alene eller sammen med virksomheden).

Med en åben forretningsmodel får den enkelte SMV servicevirksomhed mulighed for at drage fordel af denne udvikling. Med åbenheden følger naturligt et spørgsmål om formålstjenestelige former for beskyttelse af rettigheder til viden og teknologi.

SØGNING I ARRANGEMENTER
I søgefeltet herunder kan du søge i alle arrangementer

Kontakt

 
Kristina Nielsen
7220 2916
krn@teknologisk.dk

 

 

Program

 

 

Netværksmøde 3

 

 

Deltagelse

Netværksmøde 2 og 3 bygger på indsigter udviklet på det/de foregående netværksmøder. Deltagelse på et møde forudsætter dog ikke deltagelse på det/de foregående netværksmøder.