Service Platform er vært ved Tecpoints opstart af netværksgruppe om serviceinnovation.
Netværksgruppen drives af DELTA, der i Service Platform mest er kendt for sine aktiviteter for webshops med vokseværk. Men DELTA er meget mere end det. Med baggrund i DELTA’s erfaringer med produkt- og serviceudvikling inden for den teknologiske branche, og som et led i DELTA’s projekt ’Serviceinnovation i værdikæder’ ligger det lige til højrebenet for DELTA at drive Tecpoint’s nye netværksgruppe om serviceinnovation.
Tema for møde 1: Sætte scenen og fastlægge scope for gruppen
Netværksgruppen henvender sig til ledere med interesse for udvikling virksomhedens services, der indeholder en teknologisk vinkel. Første møde vil byde på oplæg om serviceinnovation fra Lego’s Concept Lab, Styrelsen for Forskning og Innovation og innovationsnetværk Service Platform.
Der vil blive god tid til diskussion og dialog på mødet, og et vigtigt mål med det første møde er at afdække netværksgruppens emneområde bedst muligt.
Tilmelding foregår via
www.tecpoint.dk eller direkte til Tecpoints sekretariat på DELTA v/Kristine Ploug på tlf. 72 19 44 44 eller mail
kap@delta.dk senest torsdag den 2. februar.
Kontaktperson hos Service Platform er Mette Abrahamsen, 23 11 37 19 eller
ma@dea.nu.