VIDENBRO – udviklingsforløb for ledere og innovationsansvarlige

VIDENBRO – udviklingsforløb for ledere og innovationsansvarlige

Er du klar til at co-create, designtænke og arbejde strategisk med videndeling sammen med et hold af førende videnspersoner?

Så kom med til VIDENBRO – et udviklingsforløb for ledere og innovationsansvarlige i virksomheder.

Begreber som designtænkning, co-creation og tværfaglige samarbejder bliver ofte overskygget af begreber som disruption, big data og Industri 4.0. Begreberne – og ikke mindst metoderne og tilgangene bag – er dog stadig yderst relevante. De kan nemlig være det, der skal til, for at virksomheder når i mål med deres Industri 4.0-strategi eller får opsnappet de vigtigste elementer fra disruption-tendenserne. 

Vi har derfor samlet flere af vores samarbejdspartnere og eksperter fra universiteter og videnmiljøer og skabt rammerne for VIDENBRO. Forløbet dykker ned i relevante temaer som datadrevet innovation og digitalt mindset, platformøkonomi og servitization. Vi sætter også fokus på de drivere, der skal sikre, at virksomheder får succes med føre deres strategier ud i livet.

Om VIDENBRO-forløbet

VIDENBRO-forløbet består af tre workshops, en masterclass om platformøkonomi samt to netværksmøder.

De tre workshops

Workshop I, 9. oktober 2017 i Fredericia: Vi sætter scenen og sætter skibe i søen
Workshop II, 16. november 2017 i Fredericia: Deltagerne arbejder med tre faglige temaer 
Workshop III, 4. december 2017 i Fredericia: Deltagerne arbejder med tre metoder 

På de tre workshops får du nyeste viden om: 

  • Datadreven innovation og hvilket mindset det kræver.
  • Digitalisering og dens muligheder.
  • Servitization.
  • De nye platformøkonomier og -tilgange som vinder frem.
  • Co-creation og brugerdrevet innovation.

Du får desuden:

  • Praktisk erfaring med modeller fra designtænkning (DDD-modellen, BMC-modellen m.m.).
  • Redskaber til at udvikle egen organisation og kompetencer i forhold til et marked i forandring.
  • Lejlighed til at sparre med forskere og andre relevante fagpersoner inden for de relevante tematikker og drivere.
  • Mulighed for at indgå i et challenge-drevet samarbejde med andre innovations- og udviklingsansvarlige ledere.
  • Mulighed for at arbejde med egen udfordring og din organisations serviceniveau.
  • Et forum for co-creation med andre ildsjæle, fagligt netværk og nye samarbejdsmuligheder.

I forbindelse med Service Week den 6. – 10. november 2017 afholder Simone Cisero fra Platform Design Toolkit to masterclasses i hhv. Aarhus og København om Platformøkonomi (en udvidet Business Model Canvas). Som en del af VIDENBRO-forløbet er du garanteret en plads på en af disse masterclasses. 

Masterclass i Aarhus: 7. november 2017
Masterclass i København: 8. november 2017

To netværksmøder

Som en del af VIDENBRO-forløbet tilbydes du at deltage i to netværksmøder i foråret 2018, hvor du – ud over et fagligt input – får sparring på arbejdet med de udarbejdede handlingsplaner og virksomhedens servicetransformation.

Netværksmøde 1:     27. januar 2018
Netværksmøde 2:     16. maj 2018

Sådan deltager du i VIDENBRO-forløbet

Der er plads til 25 deltagere på VIDENBRO-forløbet.

Du skal forud for første workshop forberede en udfordring (et narrativ), som du vil arbejde med gennem forløbet, og have defineret et mål med din deltagelse (enten for dig selv eller virksomheden). Til dette får du udleveret en skabelon, du kan benytte.

Desuden skal du inden hver workshop bruge ca. 1-2 timer på at læse noget materiale eller se små videoklip.

Efter hver workshop vil du få stillet en hjemmeopgave, du skal løse, inden du møder op næste gang (tidsforbrug ca. ½-1 time), så du får anvendt din nye viden hjemme i virksomheden.

Kontakt Laura Møller, Innovationsnetværk Service Platform, for at høre mere om, hvordan du tilmelder dig forløbet.


Videnspersoner

  • Jørgen Rasmussen, Lektor – strategic design thinking, Arkitektskolen Aarhus
  • Cecilie Kobbelgaard, Konsulent, UCN act2learn
  • Gunnar Kramp, Senior Concept Developer, Alexandra Instituttet A/S
  • Heidi Svane Pedersen, Platformleder Service i digital detail, Innovationsnetværk Service Platform
  • Henrik Blach, Platformleder Service i industri og handel, Innovationsnetværk Service Platform
  • Pernille Rydén, Lektor, DTU
  • Rasmus Bækby, Senior Digital Business Strategist, Alexandra Instituttet A/S
  • Signe Skov Hansen, Platformleder Manuelle servicefag, Innovationsnetværk Service Platform
  • Sted
    Trinity Hotel & Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
  • Tidspunkt
    Mandag, 9. oktober 2017 - 9:00 til Mandag, 4. december 2017 - 16:00
  • Pris
    4 375 kr.
    Pris for deltagelse i alle tre workshopdage, middag den sidste dag samt deltagelse i Masterclass med Simone Cisero under Service Week og de to netværksmøder i foråret 2018: 3.500 kr. plus moms.
  • Type
    Udviklingsforløb
  • Kontaktperson
    Laura Møller
    - laura.moller@alexandra.dk
  • Relevant for
    Ledere og innovationsansvarlige i virksomheder
  • Brancheområde
    Videnservice
  • Arrangører
    Innovationsnetværk Service Platform
Scroll to Top