Forside|Om Service Platform|Partnerne|Partnerprofiler|Thomas Krogh Hansen, Innovationskonsulent

Thomas Krogh Hansen, Innovationskonsulent 

 
       Arbejdsplads: Innovationskonsulent hos AgroTech
Telefon: +45 87 43 84 00
Mobil: +45 30 92 17 79
E-mail: tkh@ agrotech.dk
Ansvarlig for temaet Værdikæder og Forretningsmodeller
   

Thomas og Service Platform

Thomas er innovationskonsulent hos GTS instituttet AgroTech, der tilbyder rådgivning, forskning og teknologisk service inden for hele værdikæden fra jord til bord. I AgroTech arbejder Thomas med videndeling og matchmaking inden for landbrug og fødevarer. Det handler således både om at formidle viden om innovation inden for landbrug og fødevarer, samt at arbejde med agrovirksomheder i deres udvikling af services.

Thomas arbejder ikke i projekter men i netværk. Thomas mener nemlig, at den mest effektive innovation sker ved at inddrage hele værdikæden. Kun ved at inddrage alle aktører i en proces, og ved at indtænke services i selve produktet, kan man opnå en effektiv innovation.

Thomas mener, at AgroTechs erfaringer ikke kun bør være forbeholdt sektoren for landbrug og fødevarer. Mange andre aktører kan nemlig også få glæde af innovationsmetoderne. Derfor er Thomas med i Service Platform-netværket. Her er hans mission, at viden skal spredes således at flest mulige GTS institutter og private virksomheder får glæde af dem. Metoderne kan hjælpe med at tilføre nye services til produkter og give virksomhederne konkurrencemæssige fordele, fordi virksomhederne vil kunne konkurrere på mere end bare pris.

Thomas og serviceinnovation

Thomas mener, at når det kommer til services, er vi i Danmark for traditionelt tænkende. Vi har ikke lært at adskille servicebegrebet fra produktbegrebet. Hvis vi skal kunne konkurrere på de internationale markeder, skal vi kunne gøre varerne til mere end bare varer – de skal tilknyttes en service. Vi skal ikke kun fokusere på output, men også på faserne fra det primære stadie og frem. Kun ved at se på hele værdikæden kan man skabe de bedste services og høste de konkurrencemæssige fordele deraf.

Det er her Service Platform kommer ind i billedet. Thomas mener nemlig, at det er fra innovationsnetværk som dette, at viden skal dryppe ned på virksomhederne. Det er fra innovationsnetværk og GTS institutter, at skibene skal sættes i vandet, og det er fra samarbejdet mellem disse og de private virksomheder, at de gode ideer og erfaringer skal høstes.

Baggrund

Thomas' baggrund inden for serviceinnovation og servicedesign stammer tilbage fra hans uddannelse i industrielt design og interaktionsdesign på arkitektskolen. Her studerede han relationen mellem forbrugeres behov og maskiners design. De arbejdsmetoder der anvendes her, bl.a. brugerundersøgelser og brugerdrevet innovation, kan også anvendes inden for servicedesign. Dette ledte ham til at arbejde med serviceinnovation hos AgroTech, hvor han nu arbejder med innovation og teknologiudvikling inden for landbruget.

"I dag er service ikke altid en naturlig del af produktudviklingsprocessen, før til allersidst. Jeg tror på, at virksomheder ved at tænke service ind i konceptet fra start og i hele værdikæden kan opnå konkurrencemæssige fordele, for det bliver sværere og sværere at konkurrere på produktfordele alene".

Thomas Krogh Hansen