Hvad skal der til, for at du får fuld værdi af data i din serviceforretning? Og hvordan sikrer du integration og anvendelse i hele organisationen?
Deltag i Big Data Business Academy's masterclass og bliv introduceret til det nye værktøj #DataFor Business.
Big data er muligheden for at gentænke din virksomheds nuværende kerneforretning, som måske vil være helt forandret eller endda forsvundet om blot fem år.
Den datadrevne transformation tager for alvor fart, og flere virksomheder har allerede draget fordel af en mere strategisk brug af big data. Dog kan det være svært at vide, hvor man skal starte med brugen af data, for at komme et skridt foran konkurrenterne.
Big Data Business Academy (BDBA) har i 2017, med støtte fra Industriens Fond, gennemført et fokuseret uddannelsesforløb for virksomhedsledere og tekniske medarbejdere samt et kvalificeret studie af danske virksomheders datamodenhed. Med afsæt i indsigterne fra projektet har BDBA nu udviklet værktøjet #DataForBusiness. #DataForBusiness er skabt i samarbejde mellem forskere, erhvervsorganisationer og virksomheder og gør det muligt for dig og din virksomhed at lære, hvordan I kan bruge jeres eksisterende data til at videreudvikle virksomheden.
Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først-til-mølle princippet.