FutureWeek Denmark er en række events arrangeret af danske klynger og netværk på tværs af brancher og industrier i Danmark.
De danske klynger og innovationsnetværk dedikerer en hel uge til fremtiden. Med events over hele landet viser de danske klynger og innovationsnetværk i uge 48 vejen til fremtidens innovative Danmark.
På tværs af brancher og fag samler vi de mest inspirerende og dedikerede mennesker og inviterer indenfor til arrangementer med fuldt fokus på fremtidens Danmark.
Kom til arrangementer om den digitale byggeplads, fremtidens hospitaler, droner, vækst i rumerhvervet, kunstig intelligens, robotteknologi og meget mere.
De danske klynger og innovationsnetværk dækker brancherne: Energi, byggeri, miljø, fødevarer, informations- og kommunikationsteknologi, service, oplevelsesøkonomi og turisme, produktionsteknologi, materialer og design, sundhed/medico og transport. Tilsammen dækker de væsentlige dele af dansk erhvervsliv, såvel geografisk, branchemæssigt som teknologisk.
Inden for hver deres faglige felt fungerer de danske klynger og netværk som samlingspunkter, der giver virksomheder adgang til viden og samarbejde med andre virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer.
Læs mere om FutureWeek Denmark og se alle events på www.futureweek.dk