På kurset kommer vi omkring de forskellige kundetyper og personligheder, blandt andet hvordan man aflæser kundens adfærd, og hvordan man kan se sin egen butik og personale fra kundens synsvinkel.
Du lærer også om menneskers forskellige reaktionsmønstre, og hvordan du gennem butiksindretning, personaleadfærd og service kan tage højde for kundernes psykologiske forskelligheder.
Kort sagt, så lærer du hvordan du kan bruge psykologien til at skabe bedre kundeoplevelser gennem butiksindretning, serviceprocesser, kundekommunikation – både skriftligt og mundtligt – og gennem personaleadfærd.
Format
Kurset bygger på læring gennem øvelser, dialog og samarbejde med underviseren og de øvrige kursister.
Målgruppe
Kurset henvender sig til detailhandel og oplevelsesindustri, der ønsker at optimere forretningen og skabe bedre salg gennem dybere indsigt i kunderne og deres psykologi, oplevelser og adfærd.