Vær med til at sætte dit præg på Service Platforms kommende bog om servicetransformation

Vær med til at sætte dit præg på Service Platforms kommende bog om servicetransformation

Er du virksomhedsrådgiver, og arbejder du med strategi- og forretningsudvikling på strategisk niveau med SMV'er? 

Så har du mulighed for at være med til at sætte dit præg på en bog om servicetransformation i virksomheder, som Service Platform arbejder på. Vi inviterer interesserede rådgivere til et tretimers møde i Aarhus den 24. januar.

Service Platform oplever, at der hos virksomhederne er et stort behov for rådgivning om, hvordan servicetænkning kan indgå i virksomhedernes forretningsmodeller. De små og mellemstore virksomheder har dog sjældent ressourcer til eller ønske om at forankre servicetænkning som en intern ydelse.

Bogen om servicetransformation har fokus på at klæde rådgivere endnu bedre på til at varetage denne rolle.

Bogen indeholder en introduktion til analyseredskaber, servicedesignmetoder og -modeller og ikke mindst en række cases. Bogen giver dermed et letforståeligt og overskueligt indblik i, hvordan servicedesign kan bruges operationelt til at transformere virksomhedernes forretningsmodeller.

På mødet vil et første udkast af bogen blive præsenteret, så du som rådgiver får mulighed for at blive inspireret på metodesiden. Samtidig får du mulighed for at fremsætte behov, ønsker og ideer til den færdige publikation, som udgives ca. medio 2018.

  • Sted
    Alexandra Instituttet A/S, Åbogade 34, 8200 Aarhus N, lokale Nygaard 327
  • Tidspunkt
    Onsdag, 24. januar 2018 - 13:00 til 16:00
  • Pris
    Gratis
    Der er plads til maks. 10 deltagere
  • Type
    Seminar
  • Kontaktperson
    Laura Møller
    - laura.moller@alexandra.dk
  • Relevant for
    Rådgivere der arbejder med strategi- og forretningsudvikling
  • Brancheområde
    Videnservice (konsulenter og virksomhedsrådgivere)
  • Arrangører
    Service Platform
Scroll to Top