
Vi har passeret den 30.9.2013. Det betyder, at sekretariatet i Service Platform – med uvurderlig hjælp og skarpt indhold fra vores konsortiepartnere – har indleveret genansøgning til Rådet for Teknologi og Innovation på Service Platforms aktiviteter.
Innovationsnetværk Service Platform vil fortsat være en medlemsdrevet organisation, der arbejder for at sikre de danske virksomheder smidig adgang til forskningsbaseret viden om serviceinnovation, samarbejdsmuligheder og praksisfællesskaber af høj kvalitet.
Service Platform vil også fortsat gavne beskæftigelse, produktivitet og internationalisering i de danske serviceerhverv og i de danske virksomheders serviceforretning. Service Platforms aktiviteter vil fremover være målrettet de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv inden for fire brancheområder:
Vi har struktureret arbejdet i de fire brancheområder i tre faglige fokusområder: Teknologi, Forretningsudvikling og Internationalisering. Det er sket ud fra devisen, at teknologi er en driver, forretningsudvikling er en metode, og internationalisering er en mulighed.
Service Platform har i ansøgningen landet en række samarbejdsaftaler med lokale netværk og nogle af de nationale innovationsnetværk, der arbejder inden for de teknisk tunge erhvervsområder. Det er ambitionen, at det skal bane vejen for flere samarbejder på tværs af produktions- og servicevirksomheder i hele landet.
Service Platform venter i spænding på nyt fra evalueringen af ansøgningen og forventer et svar medio december i år. Hvis Service Platform får go, vil det nye netværk gå i luften i sommeren 2014.