
Både indkomster og priser i Norge er høje sammenlignet med andre nordiske lande. Derfor var det også nordmændene, der i gennemsnit pr indbygger brugte flest penge på e-handel i 2011.
Ni ud af ti husholdninger i Norge har forbindelse til internettet, det viser sig i en stigningen i internetsalget af varer og tjenesteydelser. Samlet set e-handlede norske forbrugere for DKK 21 milliarder sidste år. Samtidig er Norge det land i Norden, der har den højeste andel af udenlandske køb på nettet.
Trods en lang dansk handelstradition, også inden for e-handel, taber danske netbutikker terræn til udenlandske netbutikker. Samlet set e-handlede danskerne i 2013 for 17 mia. kr. i udlandet, mens eksporten fra danske e-handelsvirksomheder estimeres til 2-3 mia. kr.
De danske virksomheder udnytter ikke i tilstrækkelig grad det modne hjemmemarked for e-handel som springbræt til at øge eksporten til forbrugere og virksomheder i andre lande med voksende markeder.
Rapporten giver et overordnet blik over de regler og markedsforhold, man som e-handlende skal være opmærksom på ved salg til det norske marked. Rapporten er dog i sagens natur overordnet, mens forholdene for den enkelte virksomhed vil variere efter branche, ressourcer, international erfaring, ambitionsniveau mm.