
Servicebegrebet har udviklet sig radikalt over de seneste år, og et stigende antal virksomheder erkender vigtigheden af at udvikle serviceydelser som en del af virksomhedens grundydelse. Det kan enten være som selvstændige ydelser eller som supplement til deres eksisterende produkter.
Men spørgsmålet er:
Hvordan skal servicebegrebet forstås, og hvordan arbejder man konkret med at transformere virksomheden ind i en fremtid af services?
En ny bog udgivet af Service Platform forsøger at besvare ovenstående spørgsmål. Den er tænkt som en guide for virksomheder, der har interesse i at forstå servicebegrebet bedre, og som ønsker at arbejde med udvikling af services. Bogen henvender sig desuden til rådgivere, der hjælper virksomheder gennem servicetransformationen.
Bogen giver dig viden og værktøjer – bl.a. i form af Service Level Matrix. Det er en model, der hjælper med at identificere, hvilket niveau din virksomheds serviceydelser befinder sig på. Vi beskriver forskellige udviklingsområder og kommer med eksempler på konkrete virksomheder, der har været igennem en transformation fra ren produkttænkning til servicetænkning.
Vi vil gerne have feedback fra rådgivere, virksomheder og andre, der får erfaringer med at anvende bogen. Vi vil derefter forsøge at indarbejde kommentarerne i næste udgave af bogen om servicetransformation.
Kritik – positiv som negativ – erfaringer eller forslag til nyt indhold er derfor mere end velkommen.
Send din feedback via e-mail til forfatterne på servicetransformation@serviceplatform.dk.
![]() |
![]() |
|
Gunnar Kramp Service Platform |
Jørgen Rasmussen Service Platform |
Du kan downloade en digital udgave af bogen nedenfor eller rekvirere en trykt udgave hos forfatterne på servicetransformation@serviceplatform.dk.
Download Servicetransformation – en guide til håndtering af servicetransformationsprocesser
I forbindelse med tilblivelsen af bogen skylder vi en stor tak til vores netværk og alle, som har vist interesse for projektet og delt ud af erfaringer og viden gennem hele processen.
Tak til vores rådgiverbrugergruppe: Anders Christian Haahr, Gregers Johansen, Michael Kaster, Mirjam Søndberg-Madsen og Niels Lund.
Tak til virksomhederne der har inspireret processen og afsat tid til mange gode dialoger i ServiceTjek: Alfa Travel, Begravelse Danmark, Cabinplant, CCJensen, Enkotec, Nicolaisen & Larsen og mange flere, der ved at deltage i Service Platform har været med til at bidrage til indhold og baggrund for bogen.