
Der ligger mange skjulte gevinster i brugen af big data, men langt fra alle virksomheder formår at se og realisere værdien af disse. Innovativ brug af big data er et projekt, som skal hjælpe virksomheder i Region Midtjylland med at bruge data til at skabe og markedsmodne nye spændende produkter og serviceydelser. Det sker i samarbejde med de stærkeste dataknusere fra forskningsmiljøerne i IT-byen Katrinebjerg.
Big data kan for mange virksomheder fremstå som noget svært og komplekst. Innovativ brug af big data inviterer virksomheder til at samarbejde om konkrete redskaber, der skal hjælpe dem til at omdanne data til værdi. Formålet er at hjælpe virksomhederne på vej til en mere innovativ brug af data, som i sidste ende skaber nye spændende produkter og serviceydelser. Projektet tager udgangspunkt i små og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Midtjylland, som har et datagrundlag, men som endnu ikke ved, hvordan det skal udnyttes i deres forretning.
Projektet inviterer virksomheder i Region Midtjylland til at deltage i udviklende innovationssamarbejder, der med garanti giver din virksomhed et forretningsmæssigt boost i form af øget vækst og konkurrenceevne.
Vi hjælper dig med at komme i gang med innovativ brug af data!
Bo Sejer Frandsen
Direktør it-forum
+45 28 35 14 00
bsf@itforum.dk
eller
Henrik Refslund
Projektleder
Senior Software Engineer, Alexandra Instituttet
+45 60 62 70 74
henrik.refslund@alexandra.dk
Projektets partnere består af et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, it-forum og Aarhus Universitet, der alle har fingeren på pulsen, når det kommer til forretningsudvikling inden for it, digitalisering og brugen af big data. Projektet er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og udbudt af Region Midtjylland.